Hvilken transportør skal jeg vælge som erhvervskunde?

Erhvervsdrivende, som sender pakker, har brug for en stabil og god transportør. I Danmark har vi et stort udvalg af transportører, som alle kan håndtere dine pakker og fragte dem. Når du skal sende pakker til dine kunder i Danmark eller i resten af verden, er det vigtigt, at du har styr på dine transportører og dine fragtpriser. Dette kan du læse om herunder.

Hvilke transportører er der at sende pakker med?

Det har aldrig været mere populært at handle online på diverse webshops, som det er i dag. Derfor bliver der også sendt tusindvis af pakker afsted dagligt med de mange forskellige fragtfirmaer. Nogle af de meget dominerende fragtfirmaer er bl.a. GLS, PostNord, Bring og DAO.

Overordnet set er der følgende transportører i Danmark til erhvervsdrivende:

  • Bring
  • DAO
  • PostNord
  • Danske Fragtmænd
  • GLS Danmark

Når du sender med PostNord

Hvis du sender mange pakker til Danmark og Norden, er PostNord det sikre valg for dig. PostNord ejes af den svenske og danske stat, hvorfor de kan tilbyde en bred vifte af fragtprodukter. Hos PostNord kan du vælge mellem MyPack Collect (pakkeshop), MyPack Home (privatlevering), Parcel (erhvervspakke) samt Return Drop Off (Returpakke fra udleveringsstedet). Desuden har de kun en leveringstid på 1-2 hverdage og så har de en maks. Vægt på 30 kg.

 

Du skal indlevere dine pakker hos PostNord i deres pakkeshop. Disse findes der 1600 af i Danmark.

Når du sender med GLS

GLS er for dig, som gerne vil have mange muligheder. Her får du både omdeling til privat og erherv, pakkeshops, Pick&Ship (Hent & Send) samt ShopReturn (returnering). Du har også adgang til Track & Trace, hvor du kan spore din pakke. Derfor har du her mange muligheder inden for én transportør, hvor leveringstiden er 1-2 hverdage og maks. Vægten er på 20 kg. 

 

Hvis du fx skal have hentet en pakke af GLS, kan du vælge Pick&Ship, som giver dig muligheden for at få afhentet en pakke på en valgfri adresse.

DAO pakker 365 dage om året

Hvis du som virksomhed sender mange små forsendelser, er DAO dit oplagte valg. De pakker, som sendes med DAO, må have en maksimal vægt på 20 kg, når du sender til pakkeshops. Er det pakker, som skal hjem til en kundens hjemmeadresse, må pakkerne maksimalt veje 3 kg.. DAOs fragtpriser starter ved 30,60 kr., når du sender til pakkeshops. DAO har derfor også en af de billigste fragtpriser i Danmark.

 

DAO har to populære leveringsformer: Shop to Home eller Shop to Shop. Shop to Home leveres dine pakker direkte hjemme hos kunden på dennes privatadresse, hvorimod Shop to Shop betyder, at pakken skal afhentes I en DAO pakkeshop. De pakker, som skal leveres gennem Shop to Home bliver desuden distribueret om natten, hvorfor de leveres tidligt om morgenen. Dette gør det nemt for kunden.

DAO pakker 365 dage om året

Hvis du som virksomhed sender mange små forsendelser, er DAO dit oplagte valg. De pakker, som sendes med DAO, må have en maksimal vægt på 20 kg, når du sender til pakkeshops. Er det pakker, som skal hjem til en kundens hjemmeadresse, må pakkerne maksimalt veje 3 kg.. DAOs fragtpriser starter ved 30,60 kr., når du sender til pakkeshops. DAO har derfor også en af de billigste fragtpriser i Danmark.

DAO har to populære leveringsformer: Shop to Home eller Shop to Shop. Shop to Home leveres dine pakker direkte hjemme hos kunden på dennes privatadresse, hvorimod Shop to Shop betyder, at pakken skal afhentes I en DAO pakkeshop. De pakker, som skal leveres gennem Shop to Home bliver desuden distribueret om natten, hvorfor de leveres tidligt om morgenen. Dette gør det nemt for kunden.

DAO har 1200 pakkeshops i Danmark, hvor du kan indlevere dine pakker. Derudover leverer DAO pakker 365 dage om året med deres leveringstid på 1-3 dage.

Bring til de private

Bring er det oplagte valg, hvis du sender mange pakker til private forbrugere. Bring er en leverandør, som er landsdækkende, har pakkeshops overalt i Danmark. Bring har et samarbejde med Salling Group, hvorfor man nemt kan sende og hente sine pakker i fx Netto, Føtex og Bilka. Da Bring er datter til det nordiske Posten Norge, kan du også let få levering i Norge hos Bring.

 

Hos Bring kan du vælge mellem PickUp Parcel og Home Delivery Parcel, hvor PickUp er nemt fordi du kan afhente din pakke i en Bring-pakkeshop, så kommer dine pakker hjem til dig med Home Delivery. Bring har en leveringstid på 1-2 dage og 1000 pakkeshops i Danmark, så det burde være muligt for dig som kunde at få dine pakker – nærmest som du ønsker.

Når du sender med danske fragtmænd

Større pakker, paller og gods er Danske Fragtmænds spidskompetence. De er nemlig den største transportør af stykgods og kan desuden let håndtere forsendelser på op til 600 kg. De har 350 ruter og kan let levere dag-til-dag.

 

Hos Danske Fragtmænd, kan du vælge mellem omdeling til privat og omdeling til kunder. Det giver sig selv, men en ekstra gode, som du kan få med hos de Danske Fragtmænd, er, at de tilbyder indbæringsservice ved Omdeling til privat, så kunden kan få sit køb helt ind i stuen uden besvær. Dette koster dog.

 

Prisen for fragt hos de Danske Fragtmænd kommer helt an på forsendelsens størrelse, dimensioner og hvor den skal leveres.

Som erhvervskunde skal du derfor overveje nøje, hvilken transportør der passer til dig, din virksomhed og dit behov. Som du kan læse herover, er der nemlig meget forskel på dem. Derfor skal du inden du kontakter en af dem, stille dig selv disse 5 spørgsmål:

  1. Hvilken leveringstid ønsker jeg at kunne tilbyde mine kunder?
  2. Hvor tunge (gram, kilo, tons osv.) er de pakker, som jeg sender afsted?
  3. Hvor befinder mit marked sig? Er det kun på det danske marked eller er det også på det nordiske?
  4. Hvilken emballage vil jeg sende mine produkter i (læs mere her)  
  5. Hvor tit placeret er jeg selv på en pakkeshop eller på en transportør (skal jeg køre langt efter en DAO-pakkeshop eller kan jeg få en afhentningsaftale hos PostNord)?

Hvis du svarer på disse spørgsmål, vil du også hurtigt kunne se præcis hvilket fragtfirma, der passer til dig som erhvervskunde. Nogle gange skal man selvfølgelig også prøve sig frem og se hvad der egentlig fungerer for én. Det kan også være, at dit behov ændrer sig med tiden.