Sådan vælger du den rigtige emballage til at fragte plakater

Vi tror, at de fleste desværre har måttet stå med den samme trælse oplevelse, som vi også har prøvet at stå i. Ens længe ventede pakke er endelig landet foran ens hoveddør og begejstringen er slet ikke til at styre. Men desværre må du sande, at din pakke har lidt undervejs fra producenten til din hoveddør og den er faktisk ødelagt. Dette er en træls oplevelse, som let kan undgås, hvis du vælger den rigtige emballage, når du sender pakker.

Der findes utallige af emballage-former på markedet, men når alt kommer til alt, så har vi klart to favoritter, som vi altid tyr til. Vi må dog erkende, at det ikke altid heller kun er vores egen skyld, at vores emballage indimellem ødelægges undervejs, men at vores pakker desværre også behandles meget hårdt for fragtfirmaerne.

Vi har to favoritter, som er paprør og plakatæsker. Disse to er to sikre vindere, som sikrer, at vores plakater altid kommer sikkert frem til kunden. Derfor vil vi i dette indlæg gennemgå disse to former for emballage, så du lettere kan træffe et valg.

Her kan du desuden se, hvilke muligheder der er inden for miljøvenlig emballage, som er noget, du også bør overveje til dine produkter. Der er nemlig de seneste år kommet mange nye ting frem på markedet, som er med til at hjælpe miljøet på vej og som gør, at vi reducerer vores overforbrug af jordens ressourcer.

Paprør er perfekte hos DAO

DAO er en af de få transportører, der håndterer de pakker, som ikke kommer i en kasseform. Det er nemlig ofte sådan, at de fleste transportører pålægger et tillæg, hvis pakken ikke har en almindelig kasseform. Derfor vil DAO gerne sende paprør både til pakkeshop (Shop to Shop) og til hjemmelevering (Shop to Home).

Plakatrør, som bruges til at sende sammenrullede plakater med i posten.

Disse pakkertyper vil hos PostNord, GLS og Bring gå under betegnelsen ”ikke-systemkonforme pakker”, som betyder, at disse pakker vil blive håndteret manuelt. Og det er netop på grund af denne manuelle håndtering, at det ekstra tillæg tillægges udover selve fragtprisen.

 

Den stabile, holdbare og sikre løsning

Når du sender dine pakker afsted, vil du gerne være sikker på, at de når sikkert frem. Hos mange transportører skal en pakke gerne have mindt 5-6 lige og ubrudte flader, så det nærmest er en kasseform. Derfor kan du med plakatæsker spare netop det håndteringstillæg, som bliver tillagt ved paprørerne.

Plakatæsker er enten trekantede, firkantede og/eller aflange. Og det der gør dem til de perfekte æsker til plakater er, at du nemt kan putte din sammenrullede plakat i. Dernæst fyldes kassen med pakkehylde og tapes til. Herfra er de ovenikøbet også meget nemmere at stable og dermed opbevare i forhold til paprør, fordi deres firkantede form er stabelbar.

Her pakkes en plakatæske, hvori der ligger en sammenrullet plakat. Denne plakatæske tapes derefter sammen og sikres med et label, hvorefter æsken sendes med posten (GLS, PostNord, Bring m.m.)

Den firkantede form er derfor med til at sikre plakatæskens stabilitet, holdbarhed og sikre indholdet på dets rejse fra et sted til et andet. Hjørnerne er nærmest umulige at ødelægge og trykke flade. Du kan nærmest kaste med plakatæskerne (ikke at vi anbefaler det), uden at der sker noget med plakatæsken eller indholdet.